Alene på gaden, ser man hende gå
Ingen kan se hvad hun bærer indeni,
hun holder tårerne tilbage.
Det øjeblik øjnene lukkes i, kommer billederne af dig frem og presser tårerne ud.
Intet er som det skal være, du er ikke hos hende og smerten er for stor - for jer begge.
Gaden er fyldt med folk, men hun ænser ingen. Kun dit ansigt står klart for hende.
Hvor er du henne nu? Er alt nu ingenting? Alt for mange spørgsmål trænger sig på.
Minderne fylder så meget og kan ikke viskes ud, de er mejslet ind i hjertet. De vil altid være sammen i hjertet.
Skrevet d.
22. juni 2007, 01:18
×
3
×
0
×
3