Forladt i paradis

Mørket kommer væltende,
trækker mig nedad,
kaster mig bort,
smider mig ned.

Jeg falder,
dybere og dybere ned,
smerten er uudholdelig,
piner mig..

ligger livløs i hjørnet,
kan intet se omkring mig,
mørket er overvældende,
overalt!

Vågner op,bange,forvirret,
krøller mig selv sammen,
hvorfor er jeg ikke død??
... jeg græder..
jeg opdager :

Ingen kan se mig her,
her kan jeg leve,
her kan jeg trække vejret frit,
mit liv-min celle.

Råber gennem mørket,
ingen hører,
ingen ser,
jeg er lykkelig.