Fortids-bekæmper

Lukket inde,
kan høre verden vælte udenfor,
føler mig alene, men også frelst,
jeg er i min egen verden.

Så begynder vandet at sive ind,
løber hurtigere og hurtigere,
jeg rejser mig,
stirrer...

Dette hører ikke til i min verden,
umuligt..
Min fortid indhenter mig nu,
Bliver bange..

Mærker minderne vælte ind,
samtidig med vandet,
jeg er fanget,
dømt til at huske,

dømt til at fejle,
til at græde,
og blive såret.

Vandet stiger,
jeg græder,
skriger,men ingen hører det.

Vandet står for højt nu,
må have luft,
kan ikke..

Mærker livet sive ud af mig,
mit blod blander sig med vandet,
en sidste mundfuld luft,
jeg er fortabt..