Løber, men kommer ingen vegne..
altid er der modvind,
og altid vil skyerne dække solen.
Skriger, men ingen hører det.
Altid er regnbuen langt væk,
og altid vil skyerne dække solen.
Falder, men rammer aldrig bunden.
altid vil folk grine af mig,
og altid vil skyerne dække solen.
Skærer, men aldrig dybt nok.
Altid vil folk glemme mig,
og altid vil skyerne dække solen.
Drømmer,men aldrig noget godt.
Altid vil jeg drømme maridt,
og altid vil skyerne dække solen.
Håber, men aldrig går det i opfyldelse.
Altid må jeg længels,
og altid vil skyerne dække solen.
opgiver, nu er jeg fri.
Aldrig mere skal jeg hånes,
og solen bliver fri for skyer
Skrevet d.
31. januar 2003, 23:23
×
0
×
0
×
0