Der er mange mil imellem os.
Dog sidder jeg med en følelse af lykke.
En lykke og glæde som jeg sjældent har haft før i mit liv.
Jeg lukker øjnene. Drømmer. Flyder. Svæver.
En varme breder sig i min krop.
Ud i hver en fiber, hver mindste lille spids.
Forelskelse, kærlighed fylder mig. Jeg smiler.
Jeg kan mærke din varme og fornemme dit nærvær.
Jeg hører dit grin, din stemme og din glade tale.
En duft breder sig i rummet,en duft som kun du har. En duft jeg elsker..
Sommerfugle, gnister, fyrværkeri. Det hele vælter omkring indeni.
Jeg er hos dig igen, i mine tanker, i mit sind og min sjæl.
En omfavnelse af din krop gir mig med det samme styrke. Dine kærtegn og søde ord
omhyller mig som en kappe der aldrig tages igen.
Langsomt men fuld af ny energi svæver jeg atter ned mod mig selv og åbner mine øjne.
Mærker med det samme en lille længsel efter dig. Men kan mærke jeg var hos dig.
Din duft er der stadig, din stemme hvisker stadig i mine ører. Jeg ser dine smil foran mig.
Du er mit hjerte. I mine tanker. I mine dybeste følelser..
De mange mil er kun en tanke bort.
Skrevet d.
10. december 2015, 00:55
×
0
×
0
×
0