At leve

Glæden i livet er at være.
At være i livet er et mirakel.


Jeg er til. Jeg lever. Jeg føler.

Mange gange har jeg vandret gennem livet som en skygge, kravlet langs kanterne for at finde et sted at være.
Undersøgt hvert et hjørne, hver en krog.

Hvor der endelig var håb og forløsning smuldrede lyset atter og skyggen antog igen sin form og begav sig ud efter flere håb.

I min evige søgen kom jeg en dag til en stor åben plads.
En plads hvor ingen skygger kunne være. Ingen hjørner at skjule sig ved.

Længe stod jeg og beundrede denne dejlige oase af fred og lys. Og vendte mig efter en evighed om for at begive mig tilbage til min søgen.
Stoppede...
Lyttede...
Den smukkeste stemme hørte jeg. En stemme så ren og lys, at jeg stod som lamslået.
Der stod du.
Den smukkeste rene skabning man kunne forestille sig.
Du sendte mig et smil. Du begyndte atter at synge. Min krop startede med at sitre.

Skyggen forsvandt. Jeg stod nøgen.

Langsom svævede du over til mig og svøbte dine klæder omkring mig.
En varme jeg aldrig havde følt før bredte sig som en ild i mig.
Vi blev forenet. Vi blev et.

Jeg fik nu lov til at komme ind på den åbne plads og leve i en oase af lys og lykke.

Væk er skyggerne. Aldrig mere skal jeg se dem. Aldrig mere....

Lykken er fuldendt.
Vi er til..
Vi lever...
Vi føler...
Du vil altid være min ven.
Min kærlighed er din