Hvor er livet dejligt.
At lede efter den eneste ene er en lang sej tur igennem følernes land.
Et land der bringer mange op og nedture med sig.
Et land hvor solen ikke altid finder ud i skyggernes kroge.
Et land som bringer mange overraskelser.
Er man velforberedt og pakker tålmodigheden i livets rejsetaske,
støder man på de underligste og til tider mest fantastiske oplvevelser,
som sidenhen bringer en til destinationen hvor solen skinner og lykken pulserer
med varme og glæde.
Jeg pakkede min taske for lang tid siden og begav mig ud på den vandring.
Fandt mange forhindringer og mange passager.
Stoppede op og vandrede videre i min søgen.
Studerede alle kroge og begav mig længere og længere ind i det forgyldte land af muligheder.
Der var mange rastepladser. Nogle korte, andre længere og mere lovende. Men nej.
Min søgen fortsatte.
En dag stoppede jeg op ved den smukkeste oase.
Der var en fred og varme jeg aldrig før havde oplevet.
Fuglene sang, blomsterne stod i alle farver og spredte deres skønhed så langt jeg kunne se.
Jeg begav mig langsom ud i midten af dette åndetagende maleri af det jeg mente er lykken.
Der stod du.
Den smukkeste skabning af alle. En stille blomst der er så sart og fuldendt.
En varme bredte sig som jeg aldrig før har følt. En lykke omkransede mig.
Kærligheden tog sit favntag i mig og jeg faldt hen i en rus.
Min rejse gennem landet er slut. Min endestation er her.
Den eneste ene er fundet. Jeg har fundet dig.
Nu er en ny rejse startet. En rejse hvor vi begge to er sammen.
Livets rejse. Kærlighedens stier.
Skrevet d.
9. februar 2016, 22:19
×
0
×
0
×
0