Mit liv. Min historie. 13 år.

Jeg kom til verden d. 7 Juni, det vil sige på en sommerdag. Jeg var en lille baby, med brune øjne. Kæmpestore brune øjne.
Jeg kender ikke det sted jeg boede, da jeg var helt lille baby. Vi flyttede nemlig til Nørrebro, da jeg blev ældre. Jeg var nabo med mine bedste venner (to drenge. Den ene på min alder, den anden ældre), som er brødre. Jeg levede sammen med dem. Vi var ikke bare bedste venner os tre.. vi var søskende for livet! Vi boede i stuen, med en gård lige ude foran, og den gård var min egen legeplads, sammen med mine bedste venner. Vi lavede ikke andet end at lege der. SIdde på taget af legehuset, gynge og jeg ved ikke hvad. Ved juletid, var der sat et kæmpe juletræ op i gården - jeg kan bare huske stemningen. Det kilder i min mave når jeg tænker på det. Livet var perfekt, det var så nemt det hele. Om sommeren når jeg holdte fødselsdag kom hele min familie, og min faster bagte altid den flotteste kage til mig. Enten med hunde på, eller noget andet.


Efter et langt stykke tid, flyttede mine to bedste venner. Deres forældre skulle til at have nummer 3, så de flyttede. Det ramte så sindssygt hårdt på mig. Jeg blev slået ihjel lige så stille indeni.
De flyttede, og jeg følte mig ensom. Jeg er selv enebarn, og jeg savnede mine bedste venner. Jeg havde andre ok venner i gården, men de flyttede også. Allesammen! - En efter en. Da jeg var 7 år (tror jeg nok), flyttede min familie til Hvidovre. Der har jeg boet lige siden. Jeg havde allerede veninder og venner der kom fra Hvidovre, så der var jeg glad for at være!
Da jeg blev ældre, var jeg sammen med en veninde en sommer. Vi havde det fedt, og hendes veninde ringede så, samme dag og spurgte om min veninde kunne være sammen. Min veninde sagde, jeg var der, (det skal siges, jeg ikke kendte min venindes veninde), men hun kom så over til os. Vi var alle tre sammen, og efter den dag glemte jeg den nye jeg havde mødt. Jeg har sommerhus nede i Havnsø, helt vildt skønt sted. Der er et såkaldt pandekagehus, som jeg sad på en dag med min mor og far. Min venindes veninde kom gående, og løb hen mod mig. Jeg kunne genkende hende, og vi sagde hej og krammede osv. Hun havde sommerhus lige ved siden af mig! Tiden gik... vi blev tætte veninder.. og idag er vi allerbedsteveninder. Mine to bedste venner fra min barndoms gade, havde også sommerhus dernede. Var lykkelig igen!


Da jeg startede i 5 klasse, begyndte min klasse at snakke lidt med min parallelklasse. Tænkte jeg ikke meget over. Jeg var forelsket. Denne dreng, var jeg forelsket i, i 6 år. Men det eneste han gjorde, var at gøre mig ked af det. Men jeg gav ikke slip!
Det først i 6 klasse jeg opfattede han ikke skulle eje mig. Jeg var bare så forelsket i ham. Han var alt for mig. Han går i min klasse.
Jeg begyndte at få flere følelser for en fra min parallelklasse. Jeg blev forelsket i ham, på den underligste måde. Det kom bare. Jeg var i himlen..

Efter kort tid, skulle der holdes klassefest (5.klasse).
Jeg var trængt op. Var forelsket i to. Ham i min klasse og ham i min parallel.
Til klassefesten fulgtes jeg med min veninde og det gik fint. Den aften mistede jeg alt for ham fra min klasse.
Alt fløj over til ham fra min parallelklasse. Alle følelserne gik til ham!
Jeg var så forelsket. Mine veninder havde talt med ham, og han havde sagt han også var forelsket i mig. I starten ville jeg ikke tro på dem. Det var for godt til at være sandt!
Den aften gik jeg rundt om mig selv, tænkte over tingene, var bange for hvad der ville ske.
Jeg havde fundet lykke.



Vi kom så i 6. klasse.
Han skrev en sms til mig, for første gang med det mest kendte ord i verden: "Hej."

Jeg svarede ham med et hej, også begyndte vores skriverier for alvor.
Vi skrev alt muligt til hinanden, vi begyndte at ringe sammen, skype, osv.
Vi var sammen første gang. På min yndlingscafe.
Den dag var vidunderlig.
Vi blev kærester! Vi stadig sammen idag, og han har været min i 6 måneder om 13 dage. Jeg har aldrig været så heldig og lykkelig før i hele mit liv.

Vi har prøvet alt sammen, vi er et nu. Vi så stærke sammen.
Jeg elsker ham, som jeg aldrig har elsket en person før. Han er den bedste i mit liv.


Ja, idag er jeg så Adina Strøyer, verdens lykkeligste pige!

Tak til alle jer der orker læse det, det betyder meget.