Skrevet d. 19. september 2009, 00:21 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 0 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 0

Tab.

Slidtage på de brudte bånd der holder mine ar sammen,
bladet der rammer min krop igen,
fortiden der indhenter mig, aldrig forlod mig.
Som dig der efterlod mig, ødelagt, med et åbent sår du konstant pulsere i.
Savnet af dig der holdte min verden sammen, jeg græd for dig.
Jeg græd pga. dig.
Mine tårefyldte grønne øjne er gemt væk, bag det ydre der skriger idyl.

Jeg har mistet dig sådan at jeg ikke engang kan finde mig selv igen.