Morfar

Jeg mærker dig løbe igennem mig,
Som blodet i mine årer.
Mærker det hele falde til gulvet,
Som tåren på min kind.
Jeg havde et ønske,
Der aldrig nåede at blive sagt.

Et brudt løfte,
Klippet af den indtagende stilhed.
Båndet du bandt om mit hjerte,
Mistede sin glans,
Virkeligheden erstattede dets plads.
Som en rose,
Visnede du ind,
Af jord var du kommet,
Af jord skulle du blive.