Fortabt i en verden af rod og mørke
Tørret og skrumpet ind som ørkenens tørke
Lukket inde bag fortidens dør
En evig frygt fordi jeg ikke tør
Tør at tage kampen op
Kampen for frihed, at flyve til top
Drømmen jeg engang kendte, den forsvandt
Jeg levede den ud, sådan er det ikke at værdsætte, at man vandt
Det blev for meget, bæret flød over
Den lille pige gik bort, jeg mærker hende. Hun sover
Dækket til af en dyne af skyld, brudte løfter og svigt
Sorg, dårlig samvittighed og savn. Starten på et digt
Tanker eller talent. Det vides ikke
Jeg vil lade det ligge
For jeg kan ikke mere, det er for hårdt
Sender følelserne og hævnen retur og forsvinder nu bort.
Skrevet d.
25. april 2009, 16:59
×
0
×
0
×
0