Hun tørrede tåren af kinden
vandet brusede op pga. vinden
hun så bølgerne blive store
mærkede smerten i hjertet, mærkede den bore
Hun gik langsomt hen ad sandet
gik ned, indtil hendes bare fødder rørte vandet
det var ikke specielt koldt, det var en varm sommer
hun kiggede på havet mens hun tømte hendes lommer
Hun slap det i sandet, det sidste minde
for at sætte et spor, det eneste fra hende de ville finde
hele dagen havde hun siddet på en sten og tænkt tilbage
på alt det han skulle have sagt, men aldrig sagde
Hun gik længere ud, ville dette overhovedet du?
hun var helt under vandet nu, mærkede et vidunderligt sug
hun opgav nu håbet om at se ham komme
det lettede at vide at alt dette nu var omme
Vandet hjalp hende med at blive til en dråbe i havet, hun måtte liste
og hvad der den dag skete med pigen var der ingen der vidste
Skrevet d.
12. april 2009, 14:08
×
1
×
0
×
1