Drømmen

Den stakkels lille pige
Der intet til nogen turde sige
At hun hver dag måtte ligge der i sin seng
Og tænkte på hvad de mon lavede i hendes slæng
Men hun kunne aldrig være med
For sengen og tankerne var hendes faste sted

Hun drømte sig væk til en dejlig verden
Langt væk fra smerten
Der hvor hun var, var der intet at lave
Så hun drømte sig til de syv have
Hvor hun med alle fiskene kunne svømme
Og alle hendes tanker kunne hun tømme

Hun drømte om prinsesser og feer
En verden hvor det altid sner
Hvor hun med de andre kunne lege
Og en dag alt sneen væk de ville feje
Og bringe solens stråler ind
I deres land, og i hendes lille bitte sind

Men drømmen varede ikke ved
For spejlbilledet gjorde hende fed
Hun solgte sin sjæl
Uden at vide at det kunne slå hende ihjel
Men smerten den led
Og gjorde hende ked
Til sig selv hun havde så stort et had
Det ville hun ikke mere, hun ville være glad
Men det mål var for svært at nå
For ingen fremtid hun så

Hun var så ufattelig ung
..og hendes hverdag så frygtelig tung
Men hendes krop var vægtløs
Og hun bebrejdede den forbandede tøs
Hun havde et hårdt men vidunderligt fast tag
Som kunne gøre hende så utrolig svag
Det var derfor hun altid bare lå dér
Og grunden til jeg siger lå, er fordi hun ikke er her mér