Julenattens måne

Julenat
byens mørke
livet på himmelen
jeg ledte efter dig, Måne.
Du var forsvundet
fra stjernernes vrimmel
I nattens kulde
vandrede jeg Nørrebros gader tynde
for bare at få
et enkelt glimt af dig
for jeg vidste
at et sted måtte du være.
Mennesker i klynger
der kommer mod mig
og råber
de forstår ikke
forstår ikke at jeg bliver nød
til at finde dig
Nú i nat!
Rosa og jeg havde kigget
og grinet af de mange
men dog forstod netop de
at julen er den fest
man selv gør den til.
Men efter os
efter vi brød op
følte jeg savnet
og vidste at jeg ikke kunne
tage hjem uden at se dig
Jeg kunne føle dig hele tiden
mærke dit nærvær
og jeg viste at du betragtede mig
fulgte mig
indtil jeg endelig kunne
skille dig fra de tusind
gadelampers skarpe lys.
Dér stod du Måne
som en skål på himmelen
og jeg strakte hænderne for at nå
bare få et enkelt strejf af dig
Og livet kom
strømmede gennem mig
roen lagde sig
og jeg kunne vende hjem af
igen
lykkelig