Så se mig dog!

Jeg tænker på det.
Overvejer det.
Skulle jeg?
Kan jeg?
Det er dumt.
Det ved jeg godt.

Men jeg kan alligevel ikke få det ud af hovedet.
Måske er det et råb på hjælp
Kan i ikke se det?
Vil have i opdager det.
Spørger hvad der er galt,
prøver at hjælpe,
insisterer på at hjælpe.
Stopper ikke før jeg har det godt.

Men i ser ikke noget.
Lægger ikke mærke til hvor dårligt jeg har det.

Hvis i spørger vil jeg benægte.
Men i skal blive ved.
Bekymre jer for mig.

Hjælp mig.
Se mig.
Hvorfor gør i ikke noget?
Er i ligeglade?

Hvis jeg forsvandt,
hvor lang tid ville i huske mig?
Være kede?

Jeg har min tvivl.

Jeg ved godt i ikke er ligeglade
Men sådan føles det nogle gange..