Måske er tiden ved at være inde.
Den kryber efter mig på fortovet,
hænger sig fast i mine ankler,
smyger sig op ad benene,
mens mit hjerte langsomt går i stå.
Tiden kryber ind i mit bryst,
ligger sig som en hinde rundt om hjertet, så jeg kan smile og kysse dig goddag.
Skrevet d.
7. oktober 2006, 02:32
×
1
×
0
×
1