Det sidste skrig

Vandet var ved at blive koldt,
Jeg ænsede det ikke, men sank i knæ med bøjet hoved
Og lod bruserens hårde stråler ramme min nakke.
Et skrig var ved at bane sig vej nede fra maven,
Samlede sig sammen,
Gav sig tid,
Voksede sig stort,
Før det slap ud i det fri,
Og kraften chokerede mig.
Jeg skreg med åben mund,
Vendte ansigtet opad og lod bruseren drukne skriget.
Jeg skreg igen,
Hamrede hånden hårdt ind i væggen.
- blodet flød.
Ned gennem risten, nu var det sket.

Ingen kunne forhindre det,
Der var ved at ske.
- luften var væk,
du elskede mig aldrig

Jeg krøb sammen,
Det ville være for hårdt at sige farvel nu,
Og også for sent.

Jeg trak efter vejret et par gange,
Men det var som om noget holdt om min hals.
NU var det sket.
Blodet var løbet ud,
Ned gennem risten og ud.

Væk.

Ligesom mit liv.
Farvel.