Cecilïe

Hun sad blot
En lille bevægelse og alt var rødt.
Blikket var fjernt,
Og mascaraen løb.
Tanken var der
Hun kunne have magt
Magt over sort og hvid,
Magt over liv og død
En tåre gled,
Men beslutningen var taget
Dens blanke flade og det runde skaft
Noget så enkelt som et snit
og en engel kunne komme forbi
Kameraet tændtes og endnu en tåre gled
Mine øjne hvilede på billedet
Hun sad på en stol,
hendes mascara løb
Hendes blik var fjernt
Og skrig inden i mig skar
En kniv dukkede op
Stor og skarp
Jeg var i chok
Da tog hun sin beslutning,
Et snit, nej to på kinden,
derpå flød blod så klart
så sortnede mine øjne
”Se mig, se mig” skriger en stemme
Overfladisk grinende, smilende
Cecilie, få dig et liv
Du stoppede mit hjerte,
flåede det itu
Du sir at du er ligeglad
At du gerne vil dø
Du sir at livet ikke er noget værd
At alt er sort og hvidt
”Du skal ik’ bestemme, det er mit liv”
Cecilie,
Mit hjerte flækkede,
Da min hjerne sagde:
Hvem ved om Cecilie har et liv
Hvem ved hvad hun gjorde med den kniv