Ikke gensidigt

Dit fravær skuffer mig,
jeg tror, noget er forandret
men af frygt for svaret tør jeg ikke spørge.
Hvorfor holder jeg mig selv fangen i denne ulidelige uvidenhed?

Din tavshed smerter mere end dine ord
brænder mig ind i sjælen med et skrig fyldt af ingenting

Dine øjne forvirrer mig
de er tomme, men jeg forsøger at fylde dem med min kærlighed til dig,
for at undgå deres lammende tomhed.

Dine smil blænder mig
tørrer mine øjne i samme sekund,
men når smilene stivner,
ser jeg kun de falske facader.

Dine hænder befamler mig
indtil din udløsning er nået
men det korte øjeblik hvor opmærksomheden var min, er nok til at gøre mig glad.

Dit nærhed bærer mig til den 7. himmel,
men så snart du er væk
er skuffelsen over mig selv
en stor bølge der skylder ind over mig.

Hvis bare vi kunne snakke sammen.