Det sorte kors

Det sorte kors skuler til mig.
Jeg er bange for det,
Men jeg kan ikke undvære det.
Det er et minde,
Et minde om at det er forsent.
Den sorte skygge hviler allerede over mig.
Det minder mig om min tro,
Min tro på Gud.
Han ser ned på mig,
Jeg kan mærke hans stikkende øjne.
Han skammer sig over mig,
For jeg har svigtet.
Korset er er bare en vejleder,
Så jeg kan se hvor jeg skal skære.
Men jeg skal ikke skære endnu,
Jeg skal lide.
Korset minder mig om,
At linien mellem liv og død er meget fin.
Og at magten over den ikke er min alene.
Selvom den er lige der,
Der på mit håndled.
Gud kan sige hvornår det skal være,
At det er tid.
Jeg kan bare vente,
Gemme mig under den sorte skygge.
I frygt og i skam.