Blind af tomhed

Rebet strammes omkring min hals,
vejrtrækningen svækkes,
den er nu svag,
den eneste følelse som sidder fast
er følelsen af tomhed som fejer,
alt hvad der ellers måtte være,
væk,
efterlader mig hér kold og bleg.

Hungrende efter de følelser der mangler
famler jeg mig rundt i blinde,
knæene bløder,smerter,
men det intet imod den indvendige tomhed,
som fylder mig med en intethed som aldrig før.

Rebet ligger rundt om min hals,
truende og umulig at løse op,
febrilsk men stadig uendeligt langsom,
bevæger jeg mig mod et indbilsk lys,
lammet af den blindende stråle,
tvinges øjnene i,
blind af tomhed.