Tvivl

så træt af indbildskheden
der plager mig,
så snart du ikke er her.

'Hvad laver du?
Hvor er du?'

Så træt af forestillingerne af dig med en anden,
så træt billederne af dig grinende bag min ryg.

'Taler du sandt når du siger du elsker mig?
Mener du for evigt?'

Så træt af de piger der beundrer dig,
så træt af at sidde nervøs hjemme.

'Beundrer du også dem?
Kan jeg virkelig stole på dig?'

Så træt af, at jeg, selv efter ½ år, ikke kan stole 100% på dig,
så træt af at mærke rastløsheden tage fat i min krop.

'Betyder jeg virkelig så meget for dig, som du siger?
Er du mig tro?'

Så træt og rasende på mig selv,
pga tvivlen der gang på gang hjemsøger min sjæl uden grund.
Ikke en eneste gang, har du givet mig grund til tvivl - og alligevel tvivler jeg.

Du ved intet om min tvivl, min ustoppelige undring, om indbildskheden og om mine forsøg på at holde det hele nede.
Jeg vil gøre alt for ikke at miste dig.
Vil du gøre det samme for mig?