Løsn dine bånd,
gør dig fri af dem,
træk mig med ned under dynen,
i varmen, til din rytme
der hvor ingen ser os,
der hvor ingen hører os
der hvor vi er alene
tag din bog frem
og lad mig se i den,
lad mig bladre alle siderne igennem
lad mig glide hænderne over de smukke farver,
lad mig forstå ordenes betydning
Vælg den historie der betyder mest for dig,
fortæl den så med dine egne ord,
undlad intet, og fyld intet på,
forklar mig det jeg ikke forstår,
fortæl mig det igen og igen,
fortæl mig hvordan du føler,
beskriv dine følelser med din sang,
tag din guitar og spil dem ud,
du ved jeg vil forstå.
Næste gang vil jeg tage min bog med,
ligge den i dine hænder,
og lade dig læse det hele,
det hele, og alligevel kun sandheden,
bagefter kan vi putte begge bøger ind i det lukkede, sikre rum, med varmen, og vores rytme - hjerternes rytme.
Skrevet d.
24. oktober 2004, 20:48
×
1
×
0
×
1