Mit

Jeg har en masse følelser inde i mig.
Dette store digt, som er så svær at sætte ord på
Man kan vælge at springe over den som en leg.
Eller så kan man sætter sig ned og prøve at forstå.
Hvad ville den fortælle og sige?
Hvordan ville digtet komme til at blive?
Det digt jeg har i mig kan ikke formuleres med ord.
Så jeg må prøve at skrive, så man kan forstå det på denne jord.
Men jeg tror aldrig digtet ville blive færdig.
Spørgsmålet er så om det er det værdig.
Men jeg har altid lært man skal ikke stoppe noget uden at slutte det af.
Så jeg må jo skrive det, dag efter dag.
Den dag jeg ligger i graven og har forladt dette sted.
Da tror jeg dette digt er blevet skrevet ned.
Så kan alle læse om mit liv, så de kan se at mig liv var ligesom en bæk
Hvor vandet kunne strømme.
Så det ikke bare glemmes og smides væk
Og hvor jeg havde de dejligste drømme!