Lykkens svære vej

Hvis lykken ej findes her
Hvorfor findes så du
Hvordan vil livet være her
Hvis du kunne se mig nu
Fortvivlet, låst inde
Med længsel som min fjende
For kun du kan trænge gennem fængslets evige nat
Kun du kan hjælpe den person der sidder og er forladt
Hvorfor græde når man kan le
Hvorfor lukke øjnene når man kan se
Hvorfor ikke bare sige med det samme
At du vil have os i en billedramme
Men du valgte at knuse rammens glas
Nu sidder jeg her godt tilpas
Og nyder minder og gamle stunder
For selv jeg ved at livet er et vidunder