Ak hvilken sorg
Ak hvilken lidelse
Ned faldte murer fra denne borg
Som jeg kæmpede ivrigt for at beskytte
Ej mere jeg tør lytte
På ord fra andre munde
Før jeg har ladet mig sunde
Aldrig mere have en følelse af befrielse
Alle disse følelser der stadig ej kan glemmes
Men som tiden må finde et sted af gemmes
Forkerte veje jeg havde taget
Nu flaget halvt må hænge
Halvt forsvundet i trang og længsel
Mig i mit eget nedgravet fængsel
Ak kærlighed ej varer længe
Nu hvor jeg ej mere ville finde
En person hvor jeg ville turde mig binde
Ej en person som dig jeg vil kunne finde
Enhver stjerne der lyste er blevet mat
Jeg tænker på denne episode dag og nat
Indtil disse lidelser er forbi
Går jeg langsomt dødens sti
Skrevet d.
22. oktober 2004, 22:38
×
0
×
0
×
0