Den

Imens du hygger dig med slik og mad og kun tænker på dig selv.
Er der mange børn i verden der vil give alt for at få en karamel.
Her i den ”rige” del af verden, burde vi hjælpe smerten.
Men spørgsmålet er om vi overhovedet gider.
Er vi bange for at de kommer og bidder?
Tænk hvis vi engang selv sad i saksen.
Ville vi så ikke også hade slagsen.
Som ej ville give, kun modtage og gå rundt i fint tøj.
De går sikkert og tænker føj.
I stedet for at købe et nyt jakkesæt eller en ny kjole
Så kunne man give pengene til et barn, så det kunne gå i skole.
Verden er virkelig en stor elendighed.
Når vi ikke engang medlidenhed.
Burde vi ikke bare gi et lille beløb
Så de kunne få pølser i svøb?
Alt dette kan komme til en stor diskussion
Men vi burde smide alt hvad vi har i hænderne og gå i aktion.
For at bevise vi ikke er en kujon