Reklamer kører lydløst over skærmen,
bare de dog sagde noget,
stilheden er som en bombe,
hviler over os alle 3.
jeg aner ikke hvad der er foregået,
men noget grusomt og frygtet,
er der i hvertfald sket.
Fortæl mig dog om det,
bryd stilheden,
Overvind tavsheden,
der er så øredøvende,
at mit hoved snart springer.
Hjælp mig dog,
Hjælp jer selv,
ingen af os,
ønsker denne tavshed.
Kan i ikke se,
det sårer mig dybt,
jeg ved ikke hvad jeg skal sige,
eller gøre.
Lukker mig inde,
låser døren,
tænder musiken,
smider mig på sengen.
Selvom musiken spiller højt,
runger stilheden stadig i mine ører,
i mit sind.
Må råbe,
skælde jer ud,
fortælle jer,
min sande mening,
om jeres idé med at ignorere alt og alle.
Hvorfor kan I ikke se,
hvad der sker lige foran jer?
Vil I ikke se det?
Hør på mig nu- Jeg er jo jeres datter?
Skrevet d.
27. december 2003, 20:49
×
1
×
0
×
1