Dine ord får raseriet til at stejle i mig,
jeg er så træt,
træt af dine løgne,
træt af din mistænksomhed,
og dit blik som følger mig overalt.
Lad mig være,
jeg kan klare mig selv,
jeg bedrager dig ikke,
tværdimod har jeg altid været ærlig,
så hvorfor tror du mig ikke?
Hvorfor er jeg gjort til skurken,
i dit spil?
jeg har jo intet gjort,
er det det, der er galt?
venter du på noget at fælde mig med?
venter du kun på en fejltagelse?
en misforståelse?
Jeg kan bare ikke se hvorfor?
Du har jo ingen grund...
Stol på mig..
Skrevet d.
21. december 2003, 23:35
×
1
×
0
×
1