Facader falder,
masker rives af,
Skaller nedbrydes..
Et ansigt,
Så klart, rent og uskyldigt,
blottet for alle og enhver,
der har overskud nok til at dreje hovedet.
Ansigtet græder,
ubeherskede,ukontrollerede tårer,
falder i sit eget tempo,
over den snehvide kind,
så hvid,så havde den aldrig have set solen.
Et Ansigt så troværdigt og ærligt,
kan ikke lyve,
ikke bedrage,
ikke besvige,
er hudløst ærlig.
Men stormen er hård,
Ansigtet flækker,
krakelerer,
revner
og spiltres i tusinde stykker...
Kun de falske Facader ligger tilbage.
Skrevet d.
14. november 2003, 19:58
×
1
×
0
×
1