Sidder i den skønneste natur,
Men alligevel er du alt hvad jeg kan tænke på.
Ænser hverken kildens eller fuglenes sang.
På trods af årstiden,
er vejret lunt,
solen skiftevis kommer og går,
bladene giver søen prikker,
et tynd lag is,
brydes af en and.
Men jeg ser det ikke,
alt jeg ser er dig,
dit smil,
din holdning,
din selvsikkerhed.
For mig, er dine ord mere værd,
end den smukkeste sang.
Dit smil blænder mig mere end solen,
og forekommer mig mere varmt.
Gid jeg kunne se,
boblerne under isen,
bladenes gul-røde fald,
og mest af alt,
at du bare en player,
du føler intet for mig,
og hvis du gjorde,
ville det være fortid nu!
Skrevet d.
24. oktober 2003, 19:45
×
2
×
0
×
2