Vågner fra natten

Vågner fra natten
kun for at møde dagens mørke
alt forkommer uden substans
så uvirkeligt at jeg har lyst til at skrige
jeg tier, forstumpt og fortabt

stift og urokkeligt, pumper mit hjerte
hver eneste slag føles uoverkommeligt
fjernt fra verden, fjernt fra varme
et par pump og jeg indsluger mig i ensomhedens verden
ene og forladt, overgiver jeg mig

fantasiens farver vises i sort/hvid
mine læber følels tører
mit åndedrat tungt og eftertænksomt
et stille suk, en stille død
forplanter sig, og spredes som ringe i vandet