1000 cikaders sang,
lygtepæles svage lys,
rosenbuskes blomster,
og lyden af en kraftig bas i det fjerne.
alt sammen en del af dette kvarter,
villaerne er stille,
og portene lukket
og alt virker idyllisk.
indenfor er der også stille,
bortset fra dørenes lette klapring,
når vinden puster gennem de åbne vinduer.
alt virker sovende,
bortset fra de to mennesker,
der står i hvert sit vindue,
hun er klædt i en let natkjole,
med håret løst.
Hans overkrop er bar,
og han har kun et par boxere på,
de kigger intens på hinanden,
så godt som det nu kan lade sig gøre,
for der er flere meter mellem dem.
de vil aldrig kunne være sammen,
kun om natten når luften er tyk af deres kærlighed til hinaden,
om dagen er de adskilt.
de ved det de laver er forbudt,
og derfor har deres kærlighed drevet dem ud hvor de er nu;
døden.
de blev enige om at de ikke kunne klare sig uden hinanden..
begge vinduer er tomme nu,
men på gaden er der mennesker,
de er der alle for at se de to forelskede mennesker, som nu ligger ubevægelige på astalten, hånd i hånd.
Skrevet d.
17. juli 2003, 20:11
×
1
×
0
×
1