We were together for a long time. You and I. We loved each other, yes it’s true but something went wrong between me and you. I guess we were never meant to be, and that was our destiny.

Hvorfor er det så tåget. Hvorfor kan jeg ikke få vejret. Hvorfor kan jeg ikke sige noget. Fordi jeg græder. Fordi jeg har en klump i halsen. Fordi jeg er ved at bryde sammen. Hvorfor forlo

bladre, bladre, bladre, hov tilbage igen. Hvem var den pige på billedet der, som fik mig til at stoppe og mit hjerte til at hoppe? Hvorfor stoppede jeg lige her, når der er så mange flere? Ve

Jeg ligger her helt alene og forladt, og længes tilbage til vores sidste nat. Et lykkeligt liv blev ligepludselig til ulykkelig dage, du forlod mig og alene tilbage stod jeg! Jeg gav dig mit hjerte

Walking down by the harbour, it’s minus 20 degrees and the winter breeze blows across the sea. Boats sail across the sea, Captain’s Log reports of fog, but the key is lost so no one can see and no one

A seat untaken – An opportunity and a dream from which I haven’t awakened. A lover who didn’t make it or something you’ve forsaken. Sad eyes sitting with their heads in a frown wanting someone to

Coffee’s cold on the table, A little girl with voice so soft Is tabbing in my head to a song And I’m just singing along Looking out the window It’s too far to the stars On my reflection I can

hvis kærlighed var rigdom, ville du være rig af min kærlighed til dig. for jeg elsker dig højt, og min kærlighed til dig er større end noget andet i verden. jeg tænker altid på dig, mit hjerte banker

jeg sidder i min have det er en gave jeg hører vindens stille susen og havets oprørte brusen fuglene kvidre glade i træenes grønne blade blomsterene er så smukke jeg hører mig selv sukke jeg

I lose my mind, and it´s not too long before you point it out i cannot cry, because I know that´s weakness in your eyes Iam forced to fake a smile, a laugh, evry day of my life. -because of you.