Det skræmmer mig,
ja alt det nye på min vej.
er det mon godt for mig?
mon pladsen vil blive taget fra dig?
Det skræmmer mig, tanken om en ny engang,
jeg har måske bare gang i endnu en trist opsang,
men jeg siger dig, den presser sig på den trang.
Det skræmmer mig,ja, at jeg kan leve uden dig.
mon det er normalt at livet går den vej?
mon du ville være stolt af mig eller syntes du jeg er fej?
Det skræmmer mig, ja nye følelser som kommer ind,
og jeg ved ikke om de skader mit sind?
mon jeg lykken igen engang skal find?
Det skræmmer mig, ja at minderne af dig svækkes,
mon det er sorgen der på hylden lægges?
mon det er tidens skyld mine nye følelser vækkes?
Det skræmmer mig, ja alt det du gav mig i livet,
mon du følte dig taget forgivet?
mon jeg har grund til at blive fortvivlet?
Det skræmmer mig, ja at jeg aldrig skal se dig igen,
mon jeg finder det rette sted at gå hen?
du var jo min kæreste, ja du var min bedste ven,
Det skræmmer mig,
så let livet kan ændre sig,
så svært det er at gå videre på livets vej,
så svært at acceptere at livet er fordi for dig,
Det skræmmer mig,
ja, at selvom du er død jeg helt forelsket stadig er i dig,
mon du ville ha det på samme måde hvis det var mig?
eller havde du for længst taget en ny med på din vej?
Det skræmmer mig,
at jeg står her alene uden dig,
og skal vandre resten af livet ensomt på min vej.
Skrevet d.
23. juni 2015, 22:11
×
0
×
0
×
0