Det er en mørk nat,
jeg sover ved siden af min skat.
Det burde være en god nat,
men jeg føler mig som en skvat,
siden jeg drømmer alt det trælse om utroskab hver nat.
føler at det i drømmen er virkelighed,
men det er nok igen min tåbelighed.
jeg får lyst til at skrige indeni.
Det følelse som en uendelighed mareridt der bliver ved.
fortidens misforståelser og hemmeligheder har taget magten over mig,
alt dette skyldes uærlige dig.
men sådan er du ej mere,
det er blot minderne der genere.
Jeg tænker det nemmeste var bare at gøre det fordi,
men en verden uden dig vil være utænkelig,
for du er uforglemmelig, en der gør mig lykkelig.
Jeg ville bare ønske mindrene og sårheden gik over.
Måske heler tiden alle sår? men håber ikke der langt tid går?
*Man må kæmpe for ens kærlighed*
Skrevet d.
19. februar 2013, 00:54
×
2
×
0
×
1