jeg drukner, gisper efter vejret.
Der er ingen ven ud,
må se sandheden i øjnene, løgnene som blev fortalt, var ægte.
Tankerne flyder over,
og tårerne presser på,
hævnen kan du ej få,
og mit liv er gået i stå.
Hvad var grunden til det du gjorde?
hvorfor skulle du mig igen såre?
så du ikke mine tåre?
Jeg drukner, gisper efter vejret,
der er ingen vej ud, må komme oven på igen, efter dette brud.
Tænkte du dig ikke om?
løj du hver gang hjem du kom?
var det noget du lod som?
Nu føler jeg mig så tom.
Føler mig så svigtet og trådt på,
fik du det du ville opnå?
jeg som havde veget alt til dig,
nu er tårerne igen pga. dig,
hvorfor skulle du opfører dig så sej?
kunne du ik bare have nok i mig?
kunne du ikke bare havde sagt det til mig?
tvivlsomheden er stor om dig.
Jeg drukner, gisper efter vejret, for der er ingen vej ud, alt inden i er gået itu.
og denne gang er du her ej til at forklare mig,
denne gang er du her ej til at sige du elsker mig,
denne gang er du her ej til at trøste,
denne gang er du her ej til at få min krop til at lyste,
denne gang er du her ej til at flette din krop sammen med mig,
denne gang er du her ej til at lave sjov med mig,
denne gang er du her ej til at lindre smerten inden i mig,
denne gang er du her ej for at rede trådene ud med mig, og være sammen som er det eneste jeg ønsker mig.
Denne gang er du her ikke.
Denne gang er smerten stor, for ligegyldigt hvad du end gjorde,
så for evigt i mit hjerte kærligheden til dig bor,
og den har groet sig stor, i de 4 år,
og jeg drukner, gisper efter vejret, der er ingen vej ud.
Døden er os alle nær,
sorgen vi alle bære.
Der er så meget jeg ej kan forstå,
og tårerne presser sig igen på.
Jeg havde aldrig set det kom,
dagene følelse så tom,
ville ønske dit liv ej var omme.
Og jeg druknes, gisper efter vejret, der er ingen vej ud.
og med en tanke så trist og et blik uden gnist, rejser jeg mig igen med en tanke om et ønske, gid jeg havde vidst at jeg dig skulle mist.
For et liv uden dig det er trist!
og jeg drukner, gisper efter vejret,
men der er ingen vej ud,
et stille sind der bliver sorgen låst inde,
imens tårerne triller ned af min kind,
og jeg druknes gisper efter vejret, og ligger mig ned for at forsvinde fred.
Skrevet d.
3. december 2014, 22:29
×
0
×
0
×
0