gråt siler regnen ned.
fortovet jeg går så sagte på,
er gråt.
himlen er grå, pyntet med grå skyer.
folk går forbi i gråt tøj,
med hår der er grålig.
de går med hurtige spændtsige skridt.
med deres grå øjne rettet mod jorden,
gråt, gråt, gråt, og flere grå.
jeg føler mig så uvirkelig som en enhjørning på en regnbue.
ligeså usynlig som den fantasi.
går med mit honningagtige blik rettet fremad.
med gyldent hår svingende bag mig.
føler mig som et udskud fra en anden verden,
med mit farvet tøj.
føler mig som en uvelkommen farveplet i et ellers gråt maleri.
går videre og lader som om jeg er ligeglad.
standser ikke før jeg når hjem.
føler mig som en lilla vanskabning i en farveløs verden.
farveløse, ubarmhjertige verden.
jeg ler med lukket øjne.
men hvert 'he' lyder som et 'hjælp!' i mine øre.
en salt og metallisk smag eksplodere nærmest på min tunge.
har grædt og bidt hul i min kind.
"er du okay?" spørger en stemme nær mit hoved.
jeg åbner øjne og ser en pige med et rødt og guldfarvet sæt tøj på.
"kom," beder hun og smiler trøstende.
jeg følger hende udenfor.
og for hvert skridt hun tager kommer der farve bag os.
jeg smiler allerede glad igen.
hun er som en maler der har malet farver på en tegning.
hun har farvet resten af min verden.
Skrevet d.
28. januar 2014, 10:13
×
2
×
0
×
0