farvel

kigger på indersiden af mine øjenlåg
men fejlet
hins ansigt stod perleklart
jeg er ved at dø indeni
åbner mine øjne
jeg græder ikke
de tåre der er ved at drukne mig indeni
går mod flokken der samlet
deres ansigt er vådt af tåre
jeg stopper og kigger på mit spejlbilled
en underligt velkendt fremmed kigger tilbage
hins ansigt er koldt
uden andre følelser end
ligegyldighed
og kedsomhed
hins ansigt er hårdt som jern
koldt som is
kulden der udstråler hin
er som endnu et ligegyldigt chok
jeg går mod min søskende og far
spurtge med en stemme drevet af kedsomhed og ligegyldighed
om vi skul gå nu
jeg føler mig kold og død
det føles som om noget døde indeni mig
mon det nu lever hos mor
ønsker at se knust ud
men jeg ser høre og føler og følger kun med
jeg virke som om jeg er død
sover
spiser
drikker
og gør intet andet
det er nu et år siden er ikke som en levende død
skriver dette her
i håb om at styre min sorg
for selvom jeg smiler leer og lever
græder jeg mig selv i søvn
mens jeg hvisker hins navn
drømmer om hin hver nat
skriger på hin nå jeg er alene
føler mig hul indeni
siger gang på gang
hun vil nok ikke have vi skal sørge
men dog græder jeg vær stund jeg er alene
vil ikke have de skal bekymre sig om mig
men kan ikke styre mig
FARVEL KÆRE MOR
MÅ MINE TÅRE BRINGE DIG LYKKE
HVOREND DU NU ER I HIMLEN ELLER JORDEN
GENFØDT ELLER I EN ANDEN VERDEN
JEG ELSKER DIG SELVOM DU ER I DØDENS FAVN!