Tanker om pres

Mærket presset trykke ned på mig, ingen beder om det.
Alle er efterhånden så presset og stesset.
Under pres og stess hver dag, splittes en familie,
et menneske dør, folk begår fejl..

Det er skrækken at vide hvad denne verden halder om,
at se venner skrige, falde dybt ned i et sort hul,
at se folk på gaden vende sig bort væk fra det hele.

Man mærker presset trykke ned på ens sjæl, og alligvel bliver man ved at bringe kærlighed, men den er så flænset, og splittet.
Hvorfor blive ved?
Folk revner under pres,
inden kan leve under stess og pres i længere tid.

Kan vi ikke give os selv og hinanden en chance til?
hvorfor kan vi ikke give kærligheden en chance til?
Er kærlighed virkeligt sådan et gammeldags ord, som ingen tror på længere.
Et ord som bliver glemt, glemt under pres og stess.
hvorfor skal alt ting splittes??
HVordan får man stoppet det pres, som stadig gror?