Jeg står alene her

Jeg går her midt i København, tænker på dig som var min ven engang.
Tænk hvis vi stadig var venner som før, så havde du stået her lige nu.
jeg kikker mig omkring, ser de ting du som du fortalte mig om,
de steder som du ville vise mig når jeg skulle besøge dig,
men det skete aldrig...

Du er et andet sted i dit liv,
kontakter aldrig mig mere, ville ønske vi stadig var venner ligesom dengang hvor vi havde drømme sammen, snakkede sammen.
Dengang drømte, talte vi om når jeg skulle besøge dig,
vi talte om at skulle i biografen sammen, nu sidder jeg her alene uden dig,
går i tivoli alene uden dig, og ser de ting som du så detaljeret beskrev via telefonen til mig. Jeg husker tonerne i din stemme, husker dit grin, fra dengang hvor du beskrev det.

Engang var du min bedste ven, jeg ville ønske jeg kunne ændre det tilbage til dengang,
jeg savner vores tider, jeg savner det vi havde dengang, men vi er videre nu,
hvert sit sted i livet er vi.
Du der, og jeg er her.

Jeg Husker de værdifulde ting som har lært mig,
givet mig et sind fuld af minder,
bare jeg siger dit navn, dukker alle de ting op som du har sagt til mig.
Dengang vi havde de samme drømme, hjalp du mig videre i livet,
du hjalp mig igennem en svær tid, fik jeg nogensinde takket dig?
Jeg er så ked af vores venskab er fjernt.
Hvad gik galt?

Jeg står alene her i København, tænker på de ting du sagde du ville vise mig,
ser stederne, som du beskrev for mig, jeg mærker savnet af dig i mig,
mærker savnet til dig komme frem igen,
efter alt den tid, hvor jeg havde fortrængt minderne om dig.
Savner dig min ven.
Jeg ville ønske vi kunne ændre det, men bare at du er lykkelig er jeg glad.

Jeg tænker på alle de ting vi skulle opleve sammen,
jeg tænker på de drømme vi havde sammen,
drømme som desværre forblev en drøm.
Jeg går videre hen ad Københavns gader, tager skridt for skridt,
sukker dybt, og lader tankerne, minderne forsvinde hen...
Hen og gemme sig i hjertet igen,
om dig min ven, ja om dig min ven som jeg savner.