Så svært at sige farvel til dette specielle sted,
tårerne falder pga. den afsked,
har ikke lyst til at skal sige farvel,
vil helst blive her,
her hvor der er fred.
I har altid taget godt imod mig,
når jeg har haft ekstra brug for jer,
har i altid støttet mig,
stået med hånden fremme til at tage imod mig.
Når jeg var trist en dag, smilte i bare og sagde,
"op på hesten igen MarieLouise".
Jeg kommer til at savne jer,
efter et halvt år hos jer,
i betyder meget for mig.
I er ikke kun en arbejdesplads for mig,
i har hjulpet mig på rette vej,
det glemmer jeg ej,
jeg savner jer allerede.
Jeg er faldet for jeres personlighed,
altid åbne, glad, og siger sin mening,
har ikke mødt nogen andre som jer.
Stunderne vi har haft sammen på dette halvt år, bobler inde i mig.
Ordene I, du, sagde til mig, da vi skulle sige farvel,
sidder printet indeni mig,
alt det i støtter mig med,
alt det i gør for mig,
og alt det jeg har gør for her, vil jeg savne at kunne gøre,
at gøre jer glad ved at hjælpe med en lille ting.
Jeg vil savne at tilbringe hverdagen med jer,
Jeg vil savne jer alle,
Jeg vil savne dig.
Jeg vil savne at komme ind af døren om morgen, og høre, mærke den glade morgensteming på selv en regnfuld dag,
jeg vil savne jeres humør, der smitter af på alle og en hver.
Jeg vil medbringe alt det i har lært mig,
og minderne, ordene i har sagt til mig, med mig i hjertet her.
Og jeg ved at vi ses igen, det glæder jeg mig til...
Skrevet d.
17. september 2011, 11:55
×
1
×
0
×
0