Familien itu

Nu er der snart gået et år.
Det føles stadig som et stort åbent sår.
Det er ikke til at forstå at det virkelig skete,
hvordan kunne det ske???
Det hele virker så ligegyldigt og uden mening nu.
I mit hoved hersker et kæmpe rod,
som ik er til at holde ud.
Hvis bare jeg ku forstå,
måske det hele så ville gå.
Hvordan sku jeg ku forstå noget så meningsløst?
Et liv gik tabt - dig liv gik tabt, fordi..... hvad???
Det kan jeg ik forstå - det vil jeg ik forstå.
Der er intet der kan retfærdiggøre det.
Vi er nu splittet i bitte små dele over det hele.
En er her, en anden er der.
Det eneste vi efterhånden har til fælles er,
at du ikke er hos mere!
Engang havde vi en hel familie,
hvad er der blevet af den nu?
Det skal jeg sige dig - den familie er gået helt itu.
Evigt elsket - Evigt savnet er du!