tekst til min far

Smertefulde ord,
der kommer ud af vores munde.
Vi siger dem i kor,
hvad er det vi ikke forstår?
Du sender mig det blik,
der får raseriet til at boble,
du siger en masse shit,
det er bedstemt ikke noget hit.

Vi kommer på tværs af hinanden,
og er lige ved at gå fra forstanden,
vi glider længere væk,
far og datter, er ikke længere tætte.

Vi plejede at ku tale om alt,
nu kan næsten ikke få et ord sagt,
uden det går galt.

Er det mig der er noget galt mig?
Forlanger jeg mere af dig,
end jeg bør?
Jeg savner de gode tider,
jeg savner vores cykle ture, strandture, og alt det andet.
Nu kører vi kun i bil sammen, taler ganske kort.

Jeg ville ønske tingene ændrede sig,
tilbage til det gamle,
jeg ville ønske at de smertefulde stunder imellem os, ville stoppe.
livet er for kort til at være uvenner og gå på tværs af hinanden, nu når vi elsker hinanden.

Jeg elsker i hvert fald dig min kære far!
Jeg sætter pris på de ting du gør for mig,
jeg sætter pris på alle de gange du henter mig,
og køre langt for min skyld.
Jeg håber ting ændre sig min far, for jeg savner dit nævær og gode humør! <3

selvom jeg ej viser det,
så elsker jeg dig.