Druknes i tanker

Jeg går og druknes i alle mine tanker,
som handler om dig og mig.
Dig og mig som vi var engang..
Det følelse som alt smuldres imellem mine finger.. dig og mig findes det ej mere??

Kan jeg samle stumperne op, så det vil blive godt igen?
Eller vil du slippe mig fri, så jeg kan blive hel igen.
Hvad er det du helt præcis vil??

Jeg står her alene med et tungt hjerte, og rod overalt.
Hvis jeg ku' ville jeg spole tiden tilbage igen,
Spole tilbage til der hvor de rigtige følelser var på plads igen, og hvor der ikke fandtes et træls "men" i vores forhold.
Til der hvor vi grinede, fjollende, uden at sige et træls men, som ødelage stunderne.

Jeg druknes i mine tanker,
mon det stadig er mit hjerte der banker,
banker for dig eller ej?

Skal vi slippes fri, eller prøve igen?
Hvorfor er det så svært, når vi elsker hinanden?