Skrevet d. 29. januar 2011, 01:34 StarStar_emptyStar_empty Thumbs-up × 0 Thumbs-down × 0 Favorite-on × 0

Kærlighed = Vrede?

Pigen jeg elsker og som jeg har været bedste venner med i 3 måneder.
Pigen som jeg elsker utrolig højt, men som jeg er nødt til at glemme igen, for hun elsker ikke mig, og vil nok aldrig komme til det.
Jeg har sagt til mig selv tusinder af gange, at hun er som en søster for mig.
Og sandt nok, hun er den pige som er aller tættest på mig.
Men hver gang jeg bare lugter hendes parfume slår min mave knuder og det føles som om mit hjerte bliver trampet på... igen.. og igen.
Jeg er træt, så umådelig træt.
Træt af at længtes efter det uopnåelige, og følelsen af at ødelægge et super godt venskab.
Hver gang jeg kigger på hende, bliver jeg så glad, og bliver bare endnu mere forelsket, men det gør bare så ondt!
Hvordan er det muligt at være så gode venner med en man elsker, og man bliver ikke selv elsket?
Jeg hørte i dag en af mine, måske dårligere venner, snakke om pigens bedsteven, og jeg synes det var respektløst, og tændte virkelig af.
Jeg begyndte selvfølgelig ikke at råbe af ham o.s.v, men jeg provokerede ham lidt.
Jeg har overvejet hvad jeg ville gøre hvis der er nogen som siger noget om "min" Pige..
Og jeg tror ikke det ville være pænt.
Og det ville nok ende med et blåt øje til ham, og en plet på straffeattesten til mig.. Det er ikke det værd.. eller er det?
Jeg er i tvivl om alt, og jeg har det af helvedes til.
Jeg kan ikke huske sidste gang jeg havde det godt med det.
Det eneste jeg ønsker er at gå i hi, og vente på at det hele går over.. men sådan fungerer det jo ikke..
Jeg leder for meget efter en kæreste.. ser potentialet til alle der har været søde ved mig. Og forestiller mig at vi er sammen.. men jeg er jo kun forelsket i den her pige! Og det er hende jeg vil have!
Giv mig nu bare noget godt her i livet!?
Jeg har lyst til at græde, men kan ikke.. det er hårdt..
Jeg er bange for at vreden slipper ud, og nogen kommer til skade.. for det er sket før..
Hvorfor ser kærlighed altid så let ud?
Alle finder en sød kæreste og trives godt, og har det bare skønt, men sådan er det jo ikke!!
Regner med at jeg finder en kæreste engang, men please.. kom snart?

Håber lidt at det vil hjælpe hvis jeg skriver mine tanker ned her, og måske er der nogen som kan relatere til det.. Hvem ved?