Vi har været aller bedste venner i 4 måneder.
Jeg har endda været forelsket i dig, men lod det ligge da du ikke havde det på samme måde.
Efter nytår skriver du så ikke til mig, efter at jeg har troet at du var sur.. okay, my bad, men alligvel. Jeg skrev til dig engang imellem men det virkede som om der var noget i vejen, men du vil ikke sige noget om det?
Du siger der ikke er noget i vejen, men jeg er ikke sikker.
Jeg gav op at skrive til dig, og nu har du ikke skrevet til mig i 2 uger.
Det er månedsdagen for vores venskab, og nu fortæller du mig at du bare har haft travlt.
Jeg ved at du har skrevet med din bedste veninde, og min bedste ven, men du vælger at overse din egen bedste ven.
Jeg har nu spurgt ind til det, og hun er sur. Hun vil ikke indrømme det, men hun er sur.
Hun er træt af at hun altid skal skrive til mig, men hun har altid skrevet til mig. På samme tidspunkt, og hver dag. Altid!
Hvordan i alverden skal jeg kunne regne sådan noget ud? Burde jeg være i stand til det?
Og hvorfor kunne hun ikke bare sige det ligeud, i stedet for alt det fis, med at jeg skal gætte mig frem..
Jeg kan ikke lide at være fjenden, jeg vil meget hellere være venner med alle... Jeg hader det møg.. Er jeg virkelig så dum?
Skrevet d.
14. januar 2011, 23:37
×
0
×
0
×
0