Tinnitus i hjertet

Du bragte altid solskin frem, selv på den tristeste dag,
Men nu er du blot regnskyen på min vej, jeg helst ikke vil vide af.

Jeg stolede blindt på dig og blev langsomt mere og mere besat,
Skønt det hele vel bare var noget som du havde iscenesat.



Da du fortalte du elskede mig over alt og ikke kunne leve uden mig,
Hjalp det ikke ligefrem på min besættelse og jeg kunne ikke tænke på andet end dig.

Jeg fløj rundt på en lyserød sky i flere uger,
Skønt jeg aldrig nåede at fortælle dig hvad jeg følte, fordi jeg ikke turde.



Det var nok den største fejl nogensinde, noget jeg stadig fortryder i dag,
For pludselig vendte du mig ryggen og stak pludselig bare af.

Det var en kniv i hjertet, hvordan kunne du være så ligeglad?
Bare glemme alt vi havde sammen, jeg ved ikke hvordan du bar dig ad.



Man siger godt nok at tiden heler alle sår,
Men nu er der snart gået et år.

Jeg ser stadig dit ansigt overalt og alting minder mig om dig,
Og det værste er, at jeg ved du ikke bruger så meget som et sekund, på at tænke på mig...