Vågen eller blind?

Kan ikke grine, græde eller skrige!! Og jeg har lyst til alle ting!
Det slet ikke sjovt! jeg troede lige at alt det dårlige var over...:'s
Men så dukker det her op... Jeg burde være glad, men det er jeg overhovedet ikke:s
Eller jo på en måde..
Men jeg er ked af det, og glad...:s
ork! altså...
Savner den gang hvor alting bare føltes godt! Hvor der ikke var nogen bekrymninger?!
Hvor jeg tog din hånd uden at tænke på hvad du tænkte!
Ork savner den tid!!
For nu føltes det som et helved at komme igennem dagen!
Savner dig hvert eneste sekund!
Men gør det nogen forskel ?
Mogen gange føltes det som om at du glemmer mig og at du hellere vil snakke med alle andre...?
Jeg føre mig bare så latterlig!
det som om jeg tvunget dig til noget som du ikke i virkeligheden ikke gad!
Kærlighed gør blind? hvorfor er det så at jeg er så vågen?