Facade

jeg er hende de snakker om i de mange film
hvor hun hele tiden klager over sit perfekte liv

de pr�ver at beskrive de smerter som hun f�r
men ingen film kan de smerter opn�

for de har ikke v�ret igennem hele serenaden
hvor man fik alt og virkede glad p� facaden

tomheden �der en op indefra
men stadig virker som om alt i verden har

familie, venner penge, store huse og senge
og alligevel lister hun rundt om natten

med h�b om at den bare sgu ta' hende
og de tunge skridt vender s� hjem igen

med �nsket om at der bare var en ven
der kunne komme og hj�lpe hende op igen

isteddet for at presse hende ud i ting ogs� glem'
hvem hun egentlig er, og hvorfor hun er der men

hun k�mper imod, vil ik' tro p�
at hun er alene, n�r hun er ude at g�

med sin sm�g i h�nden siger hun til den
hvem er jeg blevet til, virkelig hvem

s� snart hun ser sit hus falder hun i trance,
den trance der bragte hende in i denne brance

at leve livet helt uden demokrati
ikke at sige noget, feks. det kan jeg ikke li'

nej det kan hun ikke, for hun er jo perfekt
hun har alt, men stadig vil hun v�k

hvad sker der for pigen her,
hvordan kan hun kr�ve mer'?

hvordan kan hun sige hun er tom?
n�r den dyre mad flylder i hendes vom.

nej ingen kan forst� det her
ingen kan forst� det jeg g�r igennem mer'